Sådan sikrer du samtykke fra din kunde
I SMSKlub har vi forberedt os på Persondataforordningen.
Du bør også forberede dig på at skulle ændre dine arbejdsgange i din virksomhed, eller din butik, men på nogle af de mest vigtige områder, har vi forsøgt at gøre det lidt nemmere at gå til.
Her vil vi gennemgå, hvordan du får samtykke fra dine kunder, eller populært sagt, få dine kunder til at “Accepterer dine betingelser”.
Derfor skal dine kunder acceptere betingelser
Hvorfor skal dine kunder pludseligt acceptere betingelser?
Det skal du heller ikke pludseligt, det har faktisk altid været et krav.
Den nye persondataforordning, stiller blot nogle øgede krav i, hvad du skal fortælle dine kunder.
I kraft af de nye bødestørrelser, giver det også rigtig god mening, at du holder styr på samtykket, så du kan bevise at dine kunder har accepteret dine betingelser.
Tidligere har man måske kunnet “undskylde” den med, at kunden altid kunne afmelde sig igen, og at betingelser var givet på en flyer ved indmeldelse.
Fremadrettet skal du være meget skarp på, at bevise hvornår kunden har accepteret betingelserne.
Samtidig bliver det endnu mere vigtigt at holde betingelser og permission til markedsføring adskilt.
F.eks. kan kunder sagtens have sagt Ja tak til nyhedsbreve, uden at kende dine betingelser.
Samtidig kan kunder også have accepteret betingelser til din kundeklub, men frabede sig markedsføring.
Dette skal du huske i dine betingelser
I SMSKlub anbefaler vi, at du altid har disse oplysninger med i dine betingelser:
- Hvilke oplysninger indsamler du
- Hvor længe opbevarer du kundens oplysninger
- Hvem kan kunden rette henvendelse til hvis de har spørgsmål til “behandling” af deres oplysninger
- Hvordan bliver de slettet
I forhold til din kundeklub anbefaler vi også du har følgende med:
- Hvilke fordele er der i din klub
- Hvor meget giver du i bonus
- Udløber bonus
- Hvordan kan bonus optjenes
- Hvordan sender du din markedsføring? Mail og/eller SMS?
Husk aldrig at love mere end du kan holde.
Ønsker du f.eks. at afholde en årlig VIP Aften for dine medlemmer, men ved det kun sker hvis den første er en succes, så lad være at love det, men lad det være en overraskelse for kunden.
Så giver du dem mere end de forventer – og det skaber loyale kunder!
Husk at gemme kundens accept
Udover at dine betingelser er rigtige, er det også vigtigt, at du kan bevise dine kunde har accepteret dine betingelser.
Derfor anbefaler vi, at du i dit IT-system har en markering af hvornår de har accepteret betingelserne, og også gerne hvordan.
Har de f.eks. godkendt dem da de tilmeldte sig på hjemmesiden, skulle dit IT-system gerne fortælle dig tidspunktet og at de er godkendt via hjemmesiden, det kan endda være at du gemmer IP adressen, for at kunne fortælle præcis hvor de har godkendt det.
Har de godkendt dem i butikken ved tilmelding, ved at udfylde en formular, har kunden måske underskrevet betingelserne – i så fald, så husk at gemme disse for at kunne påvise kunden har accepteret betingelserne.
Dette har vi gjort i SMSKlub
Hos SMSKlub, ser vi det som vores fornemste opgave, at sikre du bruger et system, der holder dig i hånden i en travl hverdag.
Derfor har vi udvidet vores eksisterende betingelser. Betingelserne vises i tilmeldingsformularen, i Appen, og kan flettes ind i SMSen til nye kunder.
Når en kunde acceptere betingelserne, gemmer vi tidspunkt og metoden det er sket på, så du let har et overblik, hvis kunden skulle spørge.
Accepterer dine kunder ikke betingelserne ved tilmelding, kan vi sende en reminder ud i løbet af den første uge, vi sender endnu en påmindelse ud i ugen efter, og i løbet af den 3 uge, vil vi sørge for at medlemmet bliver slettet igen hvis de ikke har accepteret betingelserne.
Det er din garanti for, at du ikke opbevarer persondata, som du ikke har lov til at opbevare.
Har du spørgsmål til hvordan vi opbevarer persondata, eller håndterer samtykke, er du meget velkommen til at kontakte os.